Velkommen til "Soldrys" - foredragsholder og forfatter Agnete Odgaard-Jensen
|
Startside
Om Agnete Odgaard-Jensen Mine foredrag Referencer og anbefalinger Hædersbevisninger Bogen "Sund mad uden stress" Bogen "Medvind i modgang" Øvrige udgivelser Hent min brochure (PDF) Mødestederne Kontakt og booking  Soluret tæller kun de lyse timer... |
Sprang - en gammel håndarbejdsteknik fra bronzealderen Hvad er sprang?  Sprang placerer sig mellem vævning og fletning. Der stilles en trend op som til vævning, men så er sammenligningen ikke længere. Der er ingen islæt i sprang, men trendtrådene flettes ind i hinanden, og der dannes derfor mønster både foroven og forneden. Det ældste fund i verden er fra Danmark og var gemt i Borum Eshøj pigens kiste, som er fra 1371 før Kristus. Her var der et brudstykke af et hårnet, men teknikken fandt man først ud af i 1871, hvor hårnettet blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris. At fundet var så fint bevaret skyldes egekisten, hvori tingene var godt beskyttet. På hårnettet fra Borum Eshøj fandt man en slyngfejl (bliver beskrevet senere). Denne fejl var både ovenfor og nedenfor midten af arbejdet. Senere er der fundet ting i andre lande, selv om disse fund er meget sparsomme. Der er ting fra både jernalderen, vikingetiden og middelanderen, og meget tyder på, at teknikken har overlevet i indianerkulturer, så der ligger et stykke spændende historie bagved. Ordet sprang stammer tilsyneladende fra Tyskland, og i gamle folkeviser fra Middelalderen kan vi ligeledes finde ordet. Teknikken gik i mange år i glemmebogen, men i 1960’erne fandt man i en modebutik i København sprangede bælter, som var fra Indien. Her blev de brugt til at binde mændenes hår og skæg op med. Redskaber og materialer til brug i sprang Det nemmeste er at sprange på en ramme, hvor der er huller i sidestykkerne med ca. 5 cm. afstand. Der sættes en messingstang ind i huller foroven og forneden. Desuden bruges der 2 rundstokke kaldet skelpinde. Man kan kun bruge garn af naturmateriale, f. eks. uld, bomuld, silke, hør og jute. Opsætning og fagudtryk Det nemmeste er at sprange på en ramme, hvor der er huller i sidestykkerne med ca. 5 cm. afstand. Der sættes en messingstang ind i huller foroven og forneden. Desuden bruges der 2 rundstokke kaldet skelpinde. Man kan kun bruge garn af naturmateriale, f. eks. uld, bomuld, silke, hør og jute. Z-sprang Der startes i højre side med at tage en undertråd op som overtråd og lægge den første overtråd ned som undertråd osv. Rækken slutter med at tage den sidste undertråd op og lægge den sidste overtråd ned som undertråd. Næste række er en to-række. Her starter man med at tage to undertråde op som overtråde, lægge én overtråd ned som undertråd, tag én op og læg en ned, osv. Slut rækken med at lægge de sidste 2 overtråde ned som undertråde. Skift mellem disse to rækker. Z sprang er meget elastisk. Fletsprang Er en teknik, som egner sig godt til beklædning, for det færdige arbejde er ikke så elastisk som z-sprang. Der flettes en een-række fra højre og to-rækken flettes fra venstre således: første undertråd bliver nede som undertråd, næste undertråd tages op som overtråd, første overtråd lægges ned som undertråd osv. Således fortsættes rækken ud, slut med at tage den sidste undertråd op, læg den næstsidste overtråd ned og den sidste overtråd bliver oppe som overtråd. Skift mellem disse to rækker. Teknikker og modeller Z-sprang er velegnet til huer, tørklæder, sjaler med hulmønstre samt tasker. Der kan også laves striber på langs og tværs i denne teknik. Fletsprang er velegnet til bluser, tasker, dækkeservietter og alle de tekstiller, hvor der ønskes et fast stykke stof. Der kan laves små og store tern i flere farver, så garnresterne kan blive anvendt, når det blot er samme kvalitet. Der kan også laves ophøjede mønstre i diagonale striber, firkanter på spids eller siksak striber. Disse mønstre er mere elastiske end fletsprang. Alle teknikker er gode at kombinere med strikkede eller hæklede kanter. Lukning på midten af arbejdet Når arbejdet mødes på midten, kan der lukkes af på forskellige måder, f. eks. til tophuer klippes trenden over og samles til en dusk.  Der laves 2 sjaler på én gang, og når der mangler ca. 30 cm mellem sjalerne, klippes trenden over til frynser.  Der kan også spranges hel tæt sammen og lukkes med en hæklet kant, f.eks. bunden af en taske eller skuldersømme på en bluse.  Fejl og konrol En typisk fejl er en slyngfejl, og den kan ses på den nederste skelpind, når trådene ikke flettes i den rigtige rækkefølge. Den viser sig som en knop og kan være både foran og bag på skelpinden. Det er vigtigt at måle hver række, for har man glemt at trække skelpinden op eller ned, bliver der en åben ”hulrække”., som absolut ikke pynter. Det er svært at rette fejlen, hvis den opdages for sent. Derfor er det vigtigt, at sætte en tynd fiskegarn ind på hver anden række, for opdager man en fejl, er det lettere kun at pille 2 rækker op. Sprang – en stor hjælp til at komme videre med mit liv Da jeg mistede mit syn i 1975, måtte jeg sige farvel til min største interesse, nemlig at sy mit og andres tøj. Jeg havde afsluttet min uddannelse som aktivitetsmedarbejder en måned i forvejen og havde haft arbejde i 10 dage på et plejehjem, da jeg blev blind. Der gik et par måneder, inden jeg kom med i Dansk Blindesamfund, for øjenlægerne var sikre på, at jeg ville få mit syn tilbage. I Dansk Blindesamfund fik jeg til min store overraskelse at vide, at jeg kunne starte med at undervise blinde i håndarbejde. Jeg skyndte mig at sige ja tak til opgaven, for jeg tænkte, at det skulle jeg nok finde ud af. Inden der var gået et år, havde jeg 2 hold. En sidegevinst ved min uddannelse var, at jeg sammen med 11 andre håndarbejdslærere fik tilbudt et kursus i sprang. Jeg anede ikke, hvad det gik ud på, men da jeg først havde prøvet teknikken, fangede det min interesse, for jeg var i den grad motiveret til at komme i gang med nye opgaver og udfordringer. Det blev omgående et ja tak til 2 fagmetodiske kurser mere i sprang. Utroligt for på det første kursus blev jeg sat til at lave prøver i fiskegarn, og det nederste stykke blev kun til 5 cm og det øverste 30 cm, for ingen fortalte mig, at jeg skulle måle for at få stykkerne lige lange. Det lignede hverken fugl eller fisk, og min lærer syntes med garanti, at jeg var et håbløst tilfælde. Jeg mødte alligevel op på det andet kursus med en stor ramme, som vi med møje og besvær fik transporteret til kursusstedet, og inden jeg tog hjem, sad der en trend af uldgarn til 2 sjaler (Vist ovenfor). Da jeg begyndte på det, anede jeg ikke, hvordan jeg ville afslutte sjalerne. Jeg er sikker på, at det skyldes min jyske stædighed, at jeg mødte op på det 3. kursus med 2 flotte sjaler + mange andre modeller og teknikker, som jeg fik lavet opskrifter til. På det sidste kursus blev jeg overtalt af Ebbe Fogh Hansen til at skrive en opskriftsbog om sprang.(Det var Ebbe, der fandt ud af, at teknikken kunne laves af blinde). Meningen var, at den skulle indeholde alle de modeller, jeg havde siddet derhjemme og lavet. Jeg tænkte, at det skulle være en bog lignende en strikkebog med opskrifter, men så var der én, som gjorde mig opmærksom på, at der ikke var mange der kendte teknikken. Derfor lavede jeg en begynderbog. Den er skrevet uden tegninger, så den var let at overføre til punktskrift og lyd. Jeg var heldig at finde en interesseret bogforlægger, Thomas Blom, men han ville kun udgive bogen, hvis der var tegninger i den. Jeg fandt heldigvis én, Birthe Karin Fischer, som kunne lave dem ud fra min tekst. I dag findes den på Danmarks Blindebibliotek, Nota, derved kan alle læsehandicappede få glæde af den. Kurser og hvad så nu? Jeg har haft mellem 40 og 50 kurser rundt om i landet, og det har været både for blinde og seende. Jeg havde en sjov oplevelse, da jeg skulle have et kursus i Holstebro under AOF, de ringede og spurgte, om de ikke skulle skrive i deres program, at folk skulle møde op i gymnastiktøj. I dag kan jeg ikke sprange, for i 2013 brækkede jeg min højre hånd, og bruddet forårsagede, at jeg har mistet følesansen i 3½ af mine fingre, og uden den kan jeg ikke sprange, men jeg kan fortælle, hvordan teknikken laves. Bogen udkom i 1985, og er udsolgt, men når forfatteren giver grønt lys, kan der laves kopier af bogen, og det tillader jeg gerne. |
|||||